Taastrup FCs Værdier
Taastrup FC er en klub for alle, hvor glæden ved fodboldspillet og det sociale liv er fundamentet. Det store engagement fra både spillere, ledere og forældre medvirker til at skabe rammerne for venskaber samt personlig og sportslig udvikling. Klubben lægger vægt på et godt samarbejde såvel internt som eksternt, hvor alle udviser ansvarlighed overfor hinanden, klubben, spillet og det omgivende samfund.
Ved udvikling forstår vi at skabe løbende forbedringer både sportsligt, organisatorisk og socialt
Leveregler:
Vi tilbyder træning, der matcher spillernes niveau og behov
Vi udvikler vores sociale rammer og tilbud med henblik på at skabe engagement og tilhørsforhold
Vi er åbne overfor nye ideer og søger inspiration hos andre for at udvikle klubben
Vi prioriterer udviklingstiltag så sandsynlighed for succes optimeres
Vi fokuserer på tryghed, trivsel og et inspirerende miljø, som en forudsætning for at kunne udvikle
Vi arbejder med klart fastsatte mål, som løbende tilpasses og evalueres
Ved samarbejde forstår vi at bestyrelse, udvalg, trænere/ledere, forældre og medlemmer i fællesskab løser Taastrup FCs opgaver
Leveregler:
Bestyrelsen og udvalg er tydelig i sin kommunikation om klubbens udvikling samt bidrager med rammer for samarbejdet
Trænere/ledere samarbejder på tværs af hold og årgange for at sikre den bedste udvikling og trivsel for alle
Spillere og forældre bidrager til at få hverdagen til at fungere ved at engagere sig på tværs af hold og i klubben og i de opgaver der er
Vi fokuserer på medlemmernes udvikling og sociale trivsel
Vi prioriterer en åben dialog i gensidig respekt, hvor vi er tydelige i forventninger og krav
Ved ansvarlighed forstår vi respekt for hinanden og det omgivende samfund
Leveregler:
Vi sætter klubben og årgangen over eget hold
Vi er ærlige og respekterer hinandens grænser
Vi står ved egne handlinger og overvejer konsekvenser
Vi anerkender og accepterer forskellighed
Vi udviser økonomisk ansvarlighed og overholder regler
Vi beskytter klubben mod dårlig image
Vi er bevidste om ansvaret for de børn og unge, som vi er blevet betroet
Ved glæde forstår vi lysten til at mødes i og omkring de mange muligheder som Taastrup FC tilbyder
Leveregler:
Vi skaber rum til at kunne begejstres sammen
Vi skaber plads til sjov i den seriøse og varierede træning
Vi oplever at være en del af et fællesskab
Vi fejrer vores succeser sammen
Ved engagement forstår vi at den enkelte går helhjertet ind i og tager ansvar for de opgaver man påtager sig
Leveregler:
Vi viser glæde og følelser i de opgave vi har påtaget os
Vi går forrest og tager ansvar
Vi holder fast og kæmper videre når der er modgang