Alkohol- og rygepolitik
Som træner og leder i en sportsklub med mange unge medlemmer fungerer trænere og ledere i høj grad som rollemodeller. Taastrup FC ønsker derfor en politik vedr. rygning og alkohol.
Ryge- og alkoholpolitik:
- Trænere og lederes rygning og indtag af alkohol er begrænset til terrassen ved klubhuset. Desuden er det OK at indtage alkohol i selve klubhuset.
- Der må som udgangspunkt ikke ryges og drikkes i forbindelse med, at trænere og ledere varetager deres rolle som træner og ledere. Dette gælder træning, kampe og i forbindelse med omklædning.
Undtaget herfra er:
- Rygning og alkohol i forbindelse med pauser i møder.
- Rygning i forbindelse med længere stævner, hvor rygning bør ske væk fra spillere.
- Indtag af moderate mængder alkohol sidst på aftenen i forbindelse med overnatningsarrangementer. Trænere og ledere skal dog på ethvert tidspunkt være i stand til at varetage deres opgaver, herunder f.eks. uventet akutkørsel.