Pædofilipolitik
Med det formål at sikre trygge rammer for børn og unge samt trænere, ledere og forældre i Taastrup FC, har klubben følgende pædofilipolitik, som alle voksne med tilknytning til klubben bedes sætte sig ind i og følge.
Reglerne er gældende for alle børne- og ungdoms-årgange, og skal ses som en tilføjelse til den lovgivning, der findes på området (for nærmere info om denne klik her).
- På alle ture, uanset varighed og antal børn, skal der deltage mindst to voksne.
- Ved ture med overnatning skal der deltage mindst én voksen af samme køn som børnene.
- Kun voksne af samme køn som børnene må overnatte i samme rum.
- Ved ture med overnatning skal der indhentes børneattest for alle overnattende voksne. Dette gøres ved henvendelse til forretningsfører, Frank Mouritsen.
- Som udgangspunkt bade trænere/ledere ikke sammen med spillerne.
- Forældre har kun adgang til omklædningsrum, såfremt der er brug for hjælp til/med børnene, og kun efter aftale med trænere/ledere.
- Alle har pligt til at meddele bestyrelsen, hvis de hører om overgreb, eller selv fornemmer at noget er galt. Bestyrelsen vil altid tage sådanne henvendelser alvorligt og reagere hurtigt derpå.