Menu

Forsinket åbning af græsbanerne foråret 2018

image
27. marts 2018 kl. 22:06

Taastrup Idrætscenter har meddelt klubben, at græsbanerne både på NyBolig Park og i Taastrup Idrætspark ikke vil blive åbnet lige efter påske. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvornår græsbanerne vil kunne tages i brug. Vi vil orientere om status her på hjemmesiden uge for uge og næste gang onsdag den 4. april. Vi kan dog allerede nu sige, at der er meget lille sandsynlighed for at græsbanerne vil blive åbnet for træning i uge 15.

 

Det er derfor nødvendigt at etablere følgende nødløsning indtil græsbanerne åbnes:

 

Udendørs træning:

Vi fortsætter i uge 14 med den fordeling, der har været gældende for 1. kvartal. Tiderne vil snarest blive opdateret på hjemmesiden.

 

Indendørs træning:

Vi fortsætter i uge 14 med den fordeling, der har været gældende for 1. kvartal, dog er der efter aftale med U-7 piger foretaget en ændring i deres tid. Tiderne vil snarest blive opdateret på hjemmesiden.

 

Turneringskampe:

Vi har i første omgang udarbejdet en plan for, hvordan alle hjemmekampe i uge 14 kan spilles på kunststofbane. Der må flyttes rundt på en del af kampene. I vil blive holdt underrettet om eventuelle flytninger, men hold for en sikkerheds skyld øje med dbu.dk.

 

Husk at tjekke hjemmesiden for ny status den 4. april.

 

 

Med sportslig hilsen

 

Turneringsudvalget

Luk