Menu

Ingolf Skafte modtager Erik Asmunds rejselegat

image
Jørgen Kolter
01. juni 2021 kl. 15:48

Søndag d.27 maj afholdt SBU sit årlige delegeret møde i Roskilde og der blev Ingolf Skafte fra Taastrup FC tildelt Erik Asmunds Rejselegat og modtog forsamlingens hyldest.

Bland mange af Ingolf Skaftes berøringsflader i klubben, nævnes nogle af disse nedenfor.

  • Ingolf startede sin træner/leder karriere i sæsonen 1988/89 som træner for sin søns hold i Taastrup B.70. Igennem 1990’erne var han træner/holdleder for mange forskellige årgange og drengehold i B.70 lige fra elitære hold og til lavest rangerede breddehold og hvor han har været med til at give mange drenge i Høje-Taastrup Kommune nogle gode værdier både fodboldmæssigt og socialt.
  • Varetog i Taastrup B.70 flere bestyrelsesfunktioner blandt andet som næstformand og ungdomsformand. Taastrup B.70 havde i de år en stor og stærk ungdomsafdeling, som Ingolf var en stor del af.
  • Ingolf var i rigtig mange år primus motor og turneringsleder for Taastrup B.70 (senere Taastrup FC) store grusbane/vinterturnering, som i sin storhedstid havde 400-500 deltagende hold, og skabte et meget stort indtægtsgrundlag for klubben. Et lignende koncept SBU senere har videreført i Vinterbold.
  • En af de bærende kræfter i etableringen af overbygningen i herresenior Taastrup FC i år 2000 og årene frem til selve fusionen mellem de 2 klubber
  • Taastrup B.70 og TIK fusionerede i 2005, og Ingolf deltog markant i det forberedende arbejde, herunder af få afklaret alle konsekvenser ved en fusion mellem klubberne, således at medlemmerne var godt rustet til en beslutning om fusion eller ej
  • Ingolf indtrådte ligeledes i Taastrup FC’s bestyrelse og varetog gennem årene poster som både kasserer og Næstformand ligesom Ingolf deltog meget aktivt i bestyrelsesarbejdet på alle områder indtil 2015/16, hvor han forlod bestyrelsen
  • Ingolf har siden etableringen af Taastrup FC varetaget lederskabet af klubbens Turneringsudvalg, der forestår til og afmelding af samtlige af klubben hold samt forestår fordeling af bane- og haltider samt alle øvrige forhold, der er knyttet til disse opgaver, hvilket er en meget tidskrævende opgave.
  • Ingolf har endvidere altid stillet sig til rådighed ved stævner, arrangementer mv. i klubben og har i meget stort omfang ofret sin fritid til fordel for Taastrup FC
  • Ingolf har i en periode deltaget i udvalgsarbejde i regi af SBU, hvor han på et tidspunkt også var formand for herreseniorudvalget i SBU.

Ingolf Skafte er en klassisk fodboldleder, der aldrig viger for en opgave, hvis det tjener klubben og fodboldens idegrundlag og har gennem sit knap 35-årige virke i fodboldens verden, altid fremstået som det gode eksempel på en leder og har inspireret mange til en indsats i fodboldens verden.

Luk