Klub 120s referat af HS1 kamp mod Fremad Valby
Efter et par godkendte indsatser i de foregående kampe var der lagt op ti len hjemmesejr til Taastrup mod Fremad Valby, der var placeret under Taastrup i tabellen.
Men nej! Efter 20 minutters spil var Taastrup bagud 0-3. Gæsterne fra Valby var utrolig effektive i deres omstillingsspil og da Taastrup nærmest ikke var tilstede på banen, kunne der ikke siges noget til føringen. Den skulle endda blive udbygget til 0-4 senere i første halvleg.
Anden halvleg startede med et godt pres fra Taastrup og holdet var i denne periode spilstyrende og fik også lavet 2 mål, heraf det ene på straffe, begge sat ind af Mickey Mikander, der i øvrigt også blev udnævnt til kampens spiller.
Det begyndte at lugte lidt af et comeback i lighed med kampen mod Birkerød men umiddelbart efter udbyggede Valby føringen til 5-2 og dermed var kampen reelt afgjort.
En temmelig bleg og fattig indsat fra Taastrup og nu ligger der en række skæbnekampe og venter forude, hvis nedrykningen skal undgås.
Næste kamp er på udebane fredag d.11 juni kl.18:30 mod Husum.