Klub 120s referat af HS1 kamp mod Maribo
Der var vigtigt bundopgør på menuen da Taastrup lørdag tog til Lolland for at spille mod Maribo.
En sløv start fra Taastrup gjorde at Maribo kom foran allerede efter blot 3 minutter. Herefter overtog Taastrup det meste af spillet, men
holdet havde meget svært ved at skabe målchancer så holdene gik til pause med stillingen 1-0 til hjemmeholdet.
Hvis første halvleg var lidt småkedelig tog holdene til gengæld revanche i anden halvleg.
Offensivt spillede Taastrup rigtigt flot - mens defensiven til gengæld lod meget tilbage at ønske.
Taastrup satte sig tungt på spillet, skabte godt med chancer så midt i anden halvleg var stillingen vendt til en 3-2 føring.
Føringen holdt dog kun kort tid - med små 20 minutter tilbage fik Maribo udlignet.
Det sidste kvarter var en omgang ''indianerfodbold'' hvor begge hold forsøgte at score det afgørende mål - og desværre blev det Maribo
der i 3. minuts tillægstid fik afgjort kampen til 4-3.
Et meget ærgerligt nederlag for Taastrup - der dog kun kan takke sig selv for at det ikke blev til point.
En meget skidt defensiv præstation blev afgørende for nederlaget.
Målscorerne for Taastrup var Frederik Voss, Daniel Janum og Frederik Hansen.
Klub 120's Man Of The Match blev Mathias Carlsen.
Holdets næste kamp er lørdag d. 9. oktober hjemme mod Tuse kl. 12.00.