Menu

Klub 120s referat af HS1 kamp mod Nakskov

image
Michael Sørensen
01. november 2021 kl. 17:20
Lørdag spillede Taastrup FC hjemme imod FC Nakskov.
Holdet spillede det absolut bedste fodbold de har spillet i efteråret og vandt en knusende 6-1 sejr.
Første halvleg var velspillet fra begge sider. Taastrup startede bedst, derefter havde Nakskov en god periode inden Taastrup igen fik overtaget.
Stillingen var 1-1 efter en lige 1. halvleg.
Til gengæld så Taastrup sig ikke bagud efter pausen. Holdet spillede flot fodbold og skabte masser af chancer. 2 hurtige mål i midten af halvlegen gjorde at Taastrup gik fra 2-1 til 4-1, og herefter var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse.
Taastrup's målscorere var Anders Stilling Jensen, 2 x Frederik Hansen, Mido Mahmoud Al-Hussein, Albin Emini samt Michael Würtz Pedersen.
Blandt mange flotte præstationer valgte Klub 120 Frederik Hansen som Man Of The Match. Udover 2 scoringer lagde Frederik op til 3 af de øvrige mål.
Med denne sejr fik Taastrup lagt lidt afstand til de 2 nedrykningspladser, så holdet p.t. ligger placeret som nr. 9 i rækken med 14 hold.
Holdets sidste kamp i år er lørdag d. 6. november kl. 14.00 ude mod Haslev FC.
Luk