Menu

Succeshistorie fra ungdomsarbejdet i klubben

image
Tobias Hansen
20. september 2021 kl. 18:03

Lukas Wessel Larsen og Kasper Wessel Larsen. Det er navne på to tidligere Taastrup FC spillere, som der er gået hen og fået en god start på deres fodboldkarriere, hvor at de allerede er nået langt.

De to drenge spiller lige nu på kontrakt i Brøndby, hvor de skiftede til fra Taastrup FC som U12 spillere. Lukas Larsen spiller på det nuværende U17 Masterclass hold i Brøndby, hvor at Kasper Larsen også spiller Masterclass hold, men som U19 spiller.

Begge spillere er blevet en stor del af deres hold i Brøndby, hvor at de spiller kontinuerligt.

Begge drenge har været inde omkring landsholdet, hvor at Lukas senest blev udtaget til U16 landsholdet, i den landsholdsamling der er i gang nu. Han spillede senest kampen i fredags den 17/9 mod Portugal, hvor at han blev skiftet ind i det 63’ minut, og spillede resten af kampen. Der er også mulighed for at se ham spille i morgen den 21/9, hvor at landsholdet skal spille mod Belgien. Kampen er klokken 14:00 og spilles i Vejle.

Lukas Larsen udtaler dette om starten af sin fodboldkarriere i Taastrup FC:

”Jeg startede i TFC sammen med mine gode venner. De var et år ældre end mig, men klubben gav mig lov at spille en årgang op. Jeg spillede med årgang 05 (er selv 06)."

"Jeg fik også mange nye venner på holdet og det var rigtig sjovt til træning."

"Det var i TFC at jeg fandt glæden ved fodbold." 

"Vi havde det sjovt i omklædningsrummet og det sociale betød meget."

"Det blev mere og mere seriøst jo ældre jeg blev. Jeg havde mange gode trænere der alle udviklede mig. Jeg blev ved med at være god nok selv om jeg var et år yngre." 

"Det er fortsat hyggeligt at komme forbi på Nyhøj når min lillebror Viktor spiller kamp.”

Også Kasper Larsen har nogle ting at sige om sin tid i Taastrup FC:

”TFC gjorde det sjovt at spille fodbold." 

"Sammenholdet på mit hold var rigtig godt Det var fedt at komme til træningerne og til vores kampe." 

"I tiden op til mit Brøndby skifte, begyndte jeg at tage fodbolden mere og mere seriøst, for jeg vidste at jeg havde niveauet.”

Efter de tro drenge forlod os for nogle år siden, ser vi tilbage med en glade over at have været med til at uddanne to fodboldspillere der allerede er nået så langt i deres fodboldkarriere, trods deres unge alder.

Vi håber at dette vil være med til at inspirere andre unge fodboldspillere til at kunne se hvor langt man kan nu, hvis bare man har lysten og engagementet. Vi håber også at det giver et godt syn på hvad man kan få ud af at starte med at spille fodbold i Taastrup FC.

 

Luk