Vores U7-piger vandt 19-0
Den 12 december deltog 5 af vores U7-piger i et fodboldstævne i Tune-Hallerne. De 5 piger spillede fire kampe til stævnet, hvor at de gjorde rent bord, og vandt alle fire kampe. Ikke nok med at de hev en sejr i land til alle kampene, gjorde de det også ved at score 19 mål fordelt på de fire kampe.
Dermed var Taastrup FC det bedste hold der deltog i stævnet.
Alle 5 piger kom på måltavlen. Det gjorde at en stolt træner, Raymond Elminger kunne være godt tilfred med indsatsen og præstationen af hele truppen.
Stort tillykke og godt klaret til Nelly, Alma, Silja, Emilia og Luna.
Pigerne var allerede tændte fra første kamp hvor modstanderen var Lyngby, her vandt de 2-0. Næste kamp var mod Greve, og der var pigerne for alvor kommet i gang og blevet varme. Her spillede pigerne sig helt til et flot 7-0 resultat. Da man i U7-fodbold må skifte en ekstra spiller ind når en hold er bagud med 3 mål, spillede pigerne i en stor del af kampen i undertal - hvilket kun gjorde præstationen vildere. Nummer tre modstander var Køge, og der viste pigerne igen at de var overlegne og hev en 5-0 sejr i land. I sidste kamp i turneringen skulle pigerne møde Greve igen. Pigerne gik ind til kampen med stor koncentration, og det medførte en stærk 5-0 sejr. Det satte punktum på et flot stævne med 4 sejre og en målscore på 19-0.
Derudover har holdet også lige fået overrakt deres nye kamptrøjer. Trøjerne er sponsoreret Depresso Coffee.
Depresso Coffee er sponser i Taastrup FC. Link til deres hjemmeside kan findes herunder, hvor at du blandt andet kan købe lækre kvalitetskaffebønner.
https://depresso.dk/