Menu

Ærgerligt nederlag til HS1 i sæsonens første turneringskamp

image
Michael Sørensen
21. august 2023 kl. 16:39
Taastrup FC spillede lørdag årets første turneringskamp hjemme mod BSF. BSF blev nr. 4 i sjællandsserien i sidste sæson, og da det er Taastrups mål for sæsonen at være med i subtoppen var det en god modstander at sammenligne sig med på et tidligt stadie af sæsonen.
Desværre endte det med et 0-1 nederlag efter en meget sen scoring til gæsterne.
Taastrup spillede en fin kamp - og var faktisk en my bedre end BSF i hovedparten af kampen. Dog havde holdet store problemer med at spille chancerne helt store - ofte endte det i lige ved og næsten situationer.
Gæsterne havde dog heller ikke de store chancer - holdets største chance inden sejrsmålet var en Taastrupspiller der forlængede et hjørnespark og ramte egen målstolpe efter et kvarters spil.
Men bedst som alle havde indstillet sig på et uafgjort resultat headede BSF sejrsmålet ind efter en dødbold ind i feltet.
Et meget ærgerligt nederlag hvor marginalerne ikke var på hjemmeholdets side. Dog var præstationen på et niveau der lover godt for fremtiden og de 2 debutanter Laust T. Hermann og Don Daryl Gasore efterlod begge et fint indtryk.
Klub 120 valgte Mickey Mikander som kampens spiller - præmie sponseret af Bahne, City 2.
Holdets næste kamp er søndag d. 27. august kl. 11.00 ude mod Roskilde Boldklub.
Luk