Menu

Klub 120s referat af Taastrup FC - Hørsholm Usserød IK

image
Michael Sørensen
19. marts 2023 kl. 14:49
Forårets første kamp blev lørdag afviklet på Nybolig Park hvor Taastrup FC hjemme tog imod rækkens tophold, Hørsholm Usserød IK. 
 
Det blev en særdeles underholdende og omskiftelig affære.
Udeholdet kom flyvende ud og satte med det samme Taastrup under et voldsomt pres. Allerede efter 6 minutter havde topholdet scoret 2 gange - og man frygtede en ordentlig afklapsning.
Taastrup viste dog rigtig god moral - og efter 11 minutter fik holdet reduceret til 1-2, målscorer Daniel Janum. Herefter kom hjemmeholdet meget bedre med i kampen.
Efter en god halv times tid blev Frederik Hansen spillet helt fri - men blev hevet ned bagfra af sidste forsvarsspiller. 
Straffespark lød kendelsen - men til de flestes overraskelse udløste forseelsen kun et gult kort.
Frederik Hansen scorede sikkert på straffesparket - og holdene gik til pause med 2-2.
Efter pausen overtog Taastrup spillet og spillede sig også til et par gode muligheder - dog var effektiviteten ikke så stor som i første halvleg - og stik mod spil og chancer kom udeholdet foran efter en times tid.
Taastrup forsøgte at komme tilbage igen - men manglede lige det sidste hver gang holdet nærmede sig modstanderens mål.
I slutningen af kampen scorede Hørsholm yderligere 2 gange så det endte med et 2-5 nederlag.
Alt i alt en langt hen af vejen god kamp af Taastrup - en svag start på kampen blev dyr og så var det ærgerligt at nederlaget endte med at blive på 3 mål - så meget bedre var Hørsholm Usserød ikke.
Klub 120 valgte Frederik Hansen som kampens spiller.
Holdets næste kamp er lørdag d. 25 marts kl.  11.00 ude mod BSF.
Luk