Nederlag til HS1 mod Espergærde
TFC har altid haft det svært mod Espergærde, og denne lørdag var desværre ingen undtagelse! TFC startede kampen bedst og var spil styrende i første halvleg, Espergærde var farlig på deres omstillinger og lange bolde i dybden bag vores forsvar. Efter 35 minutter bragte Espergærde sig foran med 1-0, efter spil og chancer var det nok ikke helt fortjent. Kampen bliver lidt urytmisk med 3 gule kort i slutningen af første halvleg, i en ellers fair spillet kamp.,,,,
5 minutter inde i anden halvleg øger Espergærde til 2-0, herefter bølgede spillet frem og tilbage med nogle gode chancer til begge hold. TFC formår at bringe lidt spænding ind i kampen i det 86 minut hvor Matti får reduceret til 2 - 1. Herefter forsøger TFC at presse på for en udligning, men desværre får vi ikke udbytte af presset og taber kampen 2 – 1.
Klub 120 kårer Frederik Hansen som kampens spiller for TFC.