HS1 fortsatte sejrsstimen
Taastrup FC tog lørdag imod Roskilde Boldklub hjemme på Nybolig Park.
Allerede efter blot 2 minutter fik gæsterne en stor chance som Oliver Lip flot reddede. Herefter satte Taastrup sig tungt på spillet.
Roskilde valgte at stå meget dybt hvilket gjorde det svært for hjemmeholdet at skabe de store chancer.
Omkring den halve time havde Taastrup dog flere gode muligheder, men ind ville bolden ikke. Roskilde havde enkelte omstillinger men rigtigt farlige blev de ikke.
I anden halvleg kom Roskilde bedre med - men der var langt mellem de store chancer i begge ender.
Det lignede en 0-0 kamp, men 10 minutter før tid lykkedes det endeligt for Taastrup at finde vej til netmaskerne.
Hjalte Andersen blev spillet fri i venstre side, han afdriblede flot et par modstandere tæt på baglinjen og lagde bolden ind foran mål hvor Mathias R. Jensen køligt sparkede bolden i mål.
Det var 8. kamp i træk at Matti scorer for Taastrup.
Taastrup vinder 1-0 efter en halvsløj kamp, men skulle der være en vinder var det fortjent at det blev hjemmeholdet.
Klub 120 valgte Hjalte Andersen som kampens spiller.
Holdets næste kamp er ude mod rækkens tophold Fredensborg BI. Kampen spilles lørdag d. 6. april kl. 13.00.