Menu

Vigtig sejr til HS1 på udebane

image
17. september 2024 kl. 12:15
TFC spillede lørdag udekamp mod BSF. Holdet skulle forsøge at følge op på den ret pæne sæsonstart.
BSF kom bedst fra start og var ret dominerende i kampens første 25 minutter. BSF kom til en stor chance, men TFC’s målmand Oliver Lip reddede flot.
TFC havde ikke rigtig nogle chancer i denne periode , men efter 26 minutter skete der pludselig noget. Frederik Hansen kom godt op til et hovedstød efter et indlæg fra venstre side. Målmanden reddede forsøget, men bolden røg højt op i luften tæt på mål, hvor Pouya Azimi fik givet bolden det sidste skub ind over stregen til en 1-0 føring til TFC.
Herefter kom TFC langt bedre med i spillet i resten af halvlegen. Efter 35 minutter modtog Frederik Hansen en stikning ind i straffesparksfeltet. Frederik fik elegang loppet bolden ind over målmanden, men desværre ramte bolden indersiden at stolpen uden at gå i mål. TFC fortsatte det gode spil uden at få scoret yderligere og holdet kunne således gå til pause med en 1-0 føring.
TFC fortsatte det gode spil fra starten af 2. halvleg. Efter 51 minutter har Sebastian Frederiksen et meget farlig forsøg, der dog glimrende blev reddet af BSF’s målmand.
Allerede minuttet efter var den gal igen. Frederik Voss lagde et glimrende indad skruet hjørnespark ind i feltet, hvor Frederik Hansen steg til vejrs og meget sikkert headede bolden i kassen til en 2–0 føring til TFC.
BSF lykkes med at få etableret en del angreb. Efter 55 minutter har de et farligt skudforsøg, der går over Oliver Lips mål. I det hele taget tilspiller BSF sig nogle muligheder, men der bliver som regel afsluttet et stykke ude fra og holdets træfsikkerhed var ikke så stor i denne kamp.
Til gengæld har Frederik Hansen yderligere et par farlige forsøg i slutningen af kampen. Her skal navnlig nævnes at Frederik efter 85 minutter hamrer bolden på overliggeren nærmest fra baglinjen tæt på mål. Hvordan det lykkedes at ramme overliggeren fra en så spids vinkel må stå hen i det uvisse.
BSF pressede på mod slutningen af kampen og i kampens 90. minut lykkedes det holdet at få reduceret til 1-2. Efter et udmærket opspil i venstre side og et par kontraer fra TFC spillere, var en BSF spiller pludselig alene med Oliver Lip og kunne sikkert reducere til 1-2.
Heldigvis tilspillede BSF sig ikke rigtigt nogle chancer i kampens 3 minutters overtid så TFC kunne trække sig tilbage med en fortjent 2-1 sejr på udebane mod BSF, en adresse hvor TFC ellers historisk ofte har haft det svært.
Klub 120 valgte Frederik Hansen som kampens spiller 💚🖤
Næste kamp er på hjemmebane i Taastrup Idrætspark. Kampen spilles på lørdag den 21. september kl. 12:00 mod Bagsværd
Luk